Tilbage til indhold af kursusserien

Oversigt kursus 2

Når natten falder på
Forbereder du dig på at skulle sove? Forstår du søvnens betydning? Tænker du på månens indflydelse? Hvad sker der ved søvn og drømme? Vi arbejder bl.a. med at give dig en lille-bitte øvelse, hvormed du kan forbedre dine energier og din søvn og derigennem få mere ud af søvnen.

Evner og talenter
I vor evige struktur er opbygningen og nedbrydningen af evner og talenter en energi, som vi bør kende, så vi bliver i stand til at forstå evner hos os selv og andre.
Du får et helt nyt  billede af evner, som du kan bruge i din hverdag.

Kontakt med ikke-fysiske væsener
Hvad er det, man kontakter? Hvordan er den åndelige verden bygget op? Hvad sker der efter døden? Hvordan oplever vi livet efter dø­den? Møder vi nogen - og hvordan fungerer reinkarnationsloven der? Hvordan er vort forhold til guider, skytsånder og andre ikke­-fysiske væsner? Hvordan er himmel og helvede i forhold til vores bevidsthed? Dette store emne får vi rig lejlighed til at stifte bekendtskab med, og de mange spørgsmål besvares.

Fysiske og psykiske spiritualistiske fænomener
Malerier, stole og tinge der bevæger sig. Lyde, trin, stønnen og ånder der "huserer" på steder og hos mennesker. Få en forklaring og uddybning af disse spektakulære fænomener, og forstå deres energimæssige  baggrund i den auriske energi og ændringer via den personlige udvikling.
 
Spirituel healing
Der er mange diagnosemetoder og mange typer healing. Vi beskriver de mere grundliggende metoder og energier og ser nærmere på den healingsform, der knytter sig til kontakten til den ikke-fysiske side af livet. Samtidig prøver vi nogle små healingsøvelser. Ved at forstå den spirituelle healings utrolige muligheder, får vi samti­dig større samhørighed med helheden.
Bøn er en kommunikation
Vi ser nærmere på den tekniske side af bøn, og på hvorfor denne form for henvendelse til det kosmiske gennem årtusinder har præ­get det religiøse liv. Hvad kan det moderne menneske bruge bønnen til?
 
Personlig udvikling via auragram og clairvoyance
På dette kursus får du udleveret et symbol, der bliver tegnet til dig personligt og tydet via clairvoyance under fire øjne. Det skul­le derigennem kunne hjælpe dig til at se, hvad du lige netop nu skal arbejde med i din karakter og dermed åndelige udvikling.
Der lægges på dette kursus stor vægt på øvelser og debat.

Tilbage til indhold af kursusserien